top of page

AFU ANBEFALER KLASSEN
BLIV ENIGE
... skal klasse-repræsentanten have et gratis produkt?
Det gratis produkt findes ikke. Får klasserepræsentanten en gratis studieturstrøje, bliver beløbet lagt oven i prisen til jer andre.
Diskuter i klassen om det er snyd – eller fair, at I alle indirekte betaler jeres klasserepræsentant for arbejdet med at indhente priser, koordinere tryk og modtagelse af varerne.
​
AFKLAR
... klassens forhold til pris og kvalitet.
Man kan ikke få både topkvalitet og discountpriser. Uanset hvad sælgerne lover, så kan man bare ikke. Punktum finale.
​
Det er derfor op til jer selv i klassen at afklare, hvilken kvalitet I ønsker – og om I kan betale for kvaliteten.
​
BAK OP
... lad klassefællesskabet have alles ryg.
Tænk på hinanden og vær der for hinanden, også økonomisk.
Etablér fx. en fælleskasse, som kan betale for en klassekammerat i økonomiske problemer eller for en mistet studenterhue dagen før studenterkørslen.
​​
STEM OM DET
... altid med anonyme afstemninger.
Beslutningsprocessen kan være vanskelig og følsom - især når folk har forskellige økonomiske muligheder. Stem derfor altid om tingene anonymt, så ingen føler sig pressede. ​
​​​
SØG RÅD
... hos merch-udvalget.
Hvis skolen har et Merch-udvalg, så tag fat i dem og lyt hvad de har at sige.​
bottom of page
